Vidste du, at der i Danmark bliver stjålet smykker og ure for 780 millioner kroner om året? Dette er en af hovedgrundene til, at danske forsikringsselskaber begrænser dækningen for smykker og ure. Hvis du ejer kostbare smykker og ure, er det derfor en god idé at overveje en specialforsikring.

En specialforsikring gør, at du kan bære dine værdigenstande med ro i maven.

Når du er uden for hjemmet, kan der ske mange ting: Du kan tabe dit smykke eller ur, og du kan blive udsat for et tricktyveri eller røveri. Fordi vores specialforsikring dækker alle disse situationer, kan du med ro i maven gå med de kostbare smykker og ure, du måske plejer at lade ligge hjemme i boksen.

En specialforsikring giver dig også forudsigelighed.

En af de største overraskelser for dem, som har skader ved et almindeligt forsikringsselskab, er, hvor meget værdien af smykker og ure bliver forhandlet. Hos os ved du, hvad du får, fordi vi oplister dine mest kostbare genstande i din forsikring, typisk på baggrund af en professionel vurdering. Derfor diskuterer vi ikke værdien, når skaden er sket. Hvis du fx har købt et Rolex Daytona til 150.000 kr. for mange år siden, og det nu er 500.000 kr. værd, så får du hos os 500.000 kr., fordi det er det, vi i fællesskab er blevet enige om, at der skal stå i policen.

Hvad får du med en specialforsikring af smykker og ure?

  • En meget mere omfattende dækning end med en sædvanlig indboforsikring. Udover indbrud og brand dækker vi, hvis du taber et armbånd, hvis du bliver udsat for et tricktyveri, eller hvis du bliver berøvet.

  • Dine smykker og ure er dækket i hele verden og i dit pengeskab – selv om du glemmer at lukke et vindue eller en dør.

  • Når en skade er sket, skal vi ikke forhandle genstandens værdi. Vi indskriver genstandens værdi i policen, således at du og vi ved, hvad du har. I modsætning til mange andre selskaber reducerer vi ikke din erstatning, fordi din genstand er mere end 2 år gammel.

  • Du skal ikke tænke på at lave din egen smykkeliste, fordi vi samarbejder med flere juvelerer, som hjælper dig med at vurdere, liste og dokumentere dine smykker og ure. Så er du bedst muligt stillet ved skade eller tab.

  • Fordi der ikke er nogen selvrisiko, skal du ikke betale en krone, hvis skaden sker.

  • Min kone havde tabt sin ring. Vi fik udbetalt det beløb som stod i policen, så vi kunne få lavet en ny ring til hende. L.H., smykkesamler
  • Vi havde indbrud og havde glemt at slå alarmen til. Vi fik udbetalt de stjålne smykkers værdi få dage efter vores skadeanmeldelse. C.R., smykkesamler
Exklusivt armbandsur stålboett, chronometer, svart läderarmband

Bær dine smykker og ure med ro i maven

Brookfield Underwritings specialforsikring tegnes normalt af dig, som ejer smykker og ure for mere end 500.000 kr. Vi laver et overslag, der tilpasses dit ur eller dine smykker, og tager højde for, om genstandene er købt for nylig eller er af ældre stand. Ønsker du at vide, om dine værdigenstande kan dækkes på baggrund af vores vilkår, kan du kontakte os direkte.

Er værdien af dine smykker under 500.000 kr., kan du blive forsikret hos os, hvis du tegner en fuld indboforsikring. Det kræver, at du har indbo for mere end 3.000.000 kr., og at vi kan godkende dig som kunde.

KONTAKT OS

Forsikringsguide

Har du virkelig brug for at have en særlig forsikring for værdifulde genstande, selv om du har en indboforsikring og måske endda en pludselig skade dækning?

LÆS MERE
Forsikringsguide særlig forsikring

Du kan også være interesseret i

Röd antik fotölj med svart bakgrund

Eksklusive hjem

Hvis det er tilfældet, kan vi med vores unikke indboforsikring med al sandsynlighed tilbyde dig en forsikring, der er mere omfattende end den, du har i dag.

Brookfield er ikke ligesom andre forsikringsselskaber, der tilbyder alle former for forsikring til hvem som helst. Vi henvender os til velhavende kunder, som ejer særprægede hjem og ønsker en forsikring, som dækker fuldt ud.

LÆS MERE